Lirekassen som socialhjælp
Efter krigen i 1864 stod Danmark med en del krigsinvalider, der ikke kunne vende tilbage fra det arbejde, de kom fra. Lirekassespilleri blev dengang betragtet som et erhverv, så myndighederne så en mulighed her. Invaliderne blev tilbudt et markedspas, der betød at de var de eneste, der måtte spille på byernes markeder. Lirekassespillerne kunne, hvis de var heldige, låne eller leje en lirekasse fra myndigheder eller en orgelbygger. Ud over markeder måtte lirekassemændene spille i private gårde og på andre private områder, hvor de havde fået tilladelse.
Nogle af krigsinvaliderne spillede i starten gerne i deres gamle, mørkeblå uniformsjakke med krigsmedaljerne på brystet. Det blev imidlertid forbudt allerede i 1870. Det var for meget for etaten: slags: “Den, der ombærer positiv (tidens navn for en lirekasse), må ikke være iført uniform eller nogen til sådan hørende genstand.” Derfor er det en skrøne at en lirekassemand nu-til-dags bærer alskens medaljer på brystet af sit kostume.
At være lirekassemand er noget man bliver slået til
Nogle tror det at være lirekassemand er en gave, men nej, folkens. Lirekassemand er noget man bliver SLÅET til.
‘At blive slået til lirekassemand’ er et udtryk, der stammer fra tiden efter krigen i 1864. Her blev lirekassemænd et almindeligt syn i mange danske byer. En del af dem var krigsinvalider, for hvem lirekassen var den eneste måde at tjene til dagen og vejen.
Lirekassemanden Madsen blev slået til lirekassemand, da han faldt på Dybbøl skanse, dog ikke i 1864, men på en regnvejrsdag i 80’erne. Derfor fraråder han glatte sko i regnvejr på den historiske skanse.
Lirekassemanden Madsen har 40 år bag lirekassen som bagage, når han kommer til jer. Og Lirekassemanden Madsen liver op. Med kommentarer til stor og lille og et lille trick eller to i lommen, måske en karamel til de omtalte små, er Madsen den alternative underholdning med en nostalgisk lyd, som er bedst kendt for far, farfar og oldefar, der så må forklare de små, hvad det dog er for en tingest, der siger sådan.
Og lirekassemanden nyder det, klædt i lirekassedresset med “slask-i-røv” jakke og medaljer, eller i galla eller ’dannebrogsfarver’.
Madsen har spillet og underholdt i Thisted, Viborg, Hurup, Holstebro, Vejle, Horsens, Herning, på Bakken, Holbæk, Vildbjerg, Århus, Ålborg, Hjørring og mange andre steder i fædrelandet. Også udlandet har haft glæde af lirekassemusikken, både Tyskland, Holland og Belgien, ja selv Sjælland.
Lirekassen har også været på besøg på plejecentre og skoler, hvor Madsen spillede og fortalte. I to år var Madsen og lirekassen desuden med i manegen i det hedengangne Cirkus Hamilton, hvor han i rollen som den hvide klovn og sammen med gøgleren Palle Bay som August, fik publikum til at le af klovnenumrene.
Alle kender historien om lirekassemanden i baggårdene i Københavns kvarterer. Og hvordan kvinderne pakkede småmønter ind i papir og kastede dem ud af vinduet. Piet Hein havde blik for historien og skrev et Gruk om det.
“Hver gang lirekassemanden går i stå
Og det regner med dukater fra det blå
Må han undres over nåden.…
Må han undres over gåden
Om han får dem for at spille
eller for at gå”
Piet Hein
