Om at være lirekassemand
Lirekassemanden Madsen er lirekassemand af Guds nåde og publikums generøsitet og barmhjertighed. Guds nåde er god at have, men svær at leve af. Så lirekassemandens befindende er helt op til publikums generøsitet.Oprindelig er jeg uddannet lærer, men har mest haft med “bøvlede” børn og unge at gøre, lige fra de 12-årige til de 25-årige.
Men jeg har samtidigt været gøgler, cikusartist og ikke mindst lirekassemand. Igennem 30 år har jeg spillet med lirekassen på gader og stræder, på markeder og til fødselsdage, bryllupper og åbninger af både ditten og datten.
Med lirekassen liver jeg op i enhver gågade, på markeder eller blot en den festlige begivenhed. Med kommentarer til store og små og et lille trick eller to i lommen, måske en karamel til de omtalte små, er jeg den alternative underholdning, med toner fra en svunden tid. Og jeg nyder det, uanset om jeg har lirekassedresset på med “slask-i-røv” og medaljer, eller galla eller i rødt og hvidt festtøj.
Til jul er jeg selvfølgelig forklædt i rødt og optræder som julens egen julemand.
Lirekassemand er noget man bliver slået til
Nogle tror det er en gave at være lirekassemand, men nej, folkens. Lirekassemand er noget man bliver slået til.
Jeg blev slået til lirekassemand, da jeg faldt på Dybbøl Skanse, som mange af mine forgængere gjorde. Dog var det ikke i 1864, jeg faldt. Det var engang i starten af 90’erne. (Glatte sko i regnvejr på Dybbøl Skanse frarådes.)
Jeg har som rigtig lirekassemand spillet og underholdt på Bakken, i København, i Thisted, Viborg, Holstebro, Vejle, Horsens, Herning, Holbæk, Aarhus, Aalborg, Hjørring og mange andre steder i fædrelandet. Også mindre steder som Hurup, Aulum, Vildbjerg og Hvidbjerg.
I to år var jeg og lirekassen med i manegen i det ærværdige, nu hedengangne Cirkus Hamilton, hvor jeg sammen med gøgleren Palle på sin høje cykel fik publikum til at le af vores klovnenumre.
Også udlandet har haft glæde af mig og lirekassemusikken, både Tyskland, Holland og Belgien, ja sågar Sjælland