Lirekassemanden Madsen

Jeg har spillet med lirekassen siden først i 90’erne, så det er blevet til nogle år efterhånden. Det har givet mange oplevelser og besøg i mange af de danske købstæder og små handelsbyer.
Fordelen med en lirekasse er, at jeg kan dække en hel gågade fra ende til anden. Der er jo hjul under.
Jeg er født i Holstebro og er, efter mange omveje, endt 15 km derfra i Struer. Men jeg har kørt mange steder hen med min lirekasse derfra.
Jeg er glad for at fortælle om lirekasser og deres historie til interesserede forbipasserende. Lirekassen har en spændende historie, oprindeligt et fattigmands instrument.

Polsk grafik med lirekassemænd

Et Piet Hein gruk om det at være lirekassemand:
Hver gang lirekassemanden går i stå
Og det regner med dukater fra det blå
Må han undres over nåden.…
Må han undres over gåden
Om han får dem for at spille
eller for at gå!

Logo Orgelbau Stuber Berlin

Lirekassemand er noget man bliver SLÅET til.
Jeg blev slået til lirekassemand, da jeg faldt på Dybbøl Skanse, som mange af mine forgængere. Dog var det ikke i 1864, jeg faldt. Det var engang i midten af 90’erne (Glatte sko i regnvejr på Dybbøl Skanse frarådes.)

Når man er lirekassemand skal man kunne iføre sig tøjet til enhver lejlighed. Det kan jeg efterhånden. Den høje hat går igen i alle forklædninger, undtagen juledresset. Der hører naturligvis en nissehuse til.

Jeg har også et par andre dress, som jeg benytter, når lejligheden kræver det.

Jeg har to lirekasser: En Baus-Bacigaluppo fra engang i 60’erne og en Hofbauer 37’er, der forlod Hofbauers værksted i 1988.
De er væsens forskellige, da Bacigaluppoen spiller med papirruller, der i sin tid afløste valserne. Hofbaueren er en “elektronisk” lirekasse, der spiller midifiler fra bokse. De første elektroniske lirekasser dukkede op i 1970’erne.
Baus-Bacigaluppoen er stille og roligt sendt på en velfortjent pension og afløst af Hofbauer’en.